Ted
TED driver en lille frugt- og bærgård omgivet af skov og marker i det østlige Holland. Her dyrker han bæredygtigt nogle af sine egne frugter og bær, mens resten hentes fra nøje udvalgte, naturlige kilder.
I gårdens køkken forvandler Ted råvarerne til marmelader og chutney på traditionel vis –
præcis som hans bedstemor altid gjorde. Produkterne koges i små åbne kobbergryder,
hvilket bevarer den rene, naturlige smag og holder fast i familiens traditionelle opskrifter.
Teds marmelader er særligt velegnede til ost eller et godt stykke brød, og chutneyen
fungerer perfekt som tilbehør til både kolde og varme retter. Produkterne kan købes i Teds
egen lille butik på gården i Holland og hos udvalgte forhandlere i Danmark.