Læs hvad eksperterne skriver om Peters gårdost ´Boerenkaas´

Kilde: Alverdens oste – Juliet Harbutt.

Selv om det meste af Hollands osteproduktion er yderst mekaniseret, laver nogle ostemagere stadig Gouda på gårdene ved hjælp af råmælk. Denne ost har sit navn – Boerenkaas – efter de hollandske ord for bonde (boer) og ost (kaas).

Den er vanskelig at finde i Holland i dag på grund af det faldende antal ostemagere, hvilket igen er forbundet med mangelen på og omkostningerne ved landbrugsjord. Boerenkaas laves imidlertid på traditionel vis. Det eneste moderne anstrøg er det porøse plastiklag, der er “malet” på den netop formede ost for at beskytte den i de mange måneder, den lagres.

Når den er frisk, er den nøddeagtig og kraftig med en fast, cremet konsistens og en duft, der minder om enge og frisk hø. Med tiden bliver smagen kraftigere, stærk og frugtagtig. I vellagrede oste dannes der små kalkkrystaller som i Parmesan.